I efteråret har 2. året deltaget i et længere forløb om online radikalisering. Det har været et vildt interessant emne at beskæftige sig med og formatet var lidt anderledes end normalt. Oplægget til projektet udviklet og givet i samarbejde med medierådet, PET og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Det fulde projekt bestod af 4 dele. En indledende researchfase, en hackathon, en implementeringsfase og en perspektiveringsfase.
Hackathon
Researchdelen blev primært varetaget af studerende fra Kreativ Kommunikation. Den research blev omdannet en kreativ brief som blev startskudet til en hackathon i november der var pakket med oplæg og mulighed for at arbejde kreativt med emnet. Studerende fra Interaktivt Design mødte op med studiekammerater fra Kreativ Kommunikation og deltagere på besøg udefra. Der var oplæg fra tidligere radikaliserede, fra konsulenter, folk fra PET og andre med relation til emnet.
Alle blev inddelt i grupper og en række facilatorer styrede slaget med ansvaret for et par grupper hver. Hackathon’en endte med en præsentation af alle løsninger og der blev valgt 2 der skulle arbejdes videre med i implementeringsfasen.
Experience site
De studerende fik op til jul mulighed for at arbejde frit med emnet radikalisering og marginalisering i en ID kontekst. Her skulle de ikke “løse probelemet” med give en modtager mulighed for at opleve begrebet. Der blev givet frit løb og de studerende leverede alt fra spiloplevelser i Unity, dynamiske artikler der skulle bygge oven på avisartikler til interaktive fortællinger der udviklede sig alt efter de valg der blev foretaget.
Det var et fantastisk forløb, hvor vi på den ene side kunne arbejde med adfærd og oplevelser mens vi samtidig fik indarbejdet design og de visuelle kvaliteter. Du kan se et par eksempler nedenfor og flere på Vimeo eller Behance
http://https://vimeo.com/195899005
No responses yet